Stadion

Projektet skaber et moderne velfungerende idrætsanlæg med respekt for de eksisterende kvaliteter: skoven og det fine aksiale bygningsanlæg fra 1920. Stadion består af en tung bastionsdel i beton og en let tribuneopbygning i stål. Der er i alt ca. 21.000 siddepladser. Adgang og intern cirkulation sker på bastionsniveau. Herfra kan man bevæge sig op ståltribunen eller ned i "gyden". Ståltribunen er forsynet med en delvis translucent overdækning, der giver konstruktionen en lethed og er med til at fastholde oplevelsen af skoven.

Opvisningshal

Ved siden af Stadion er opført en ny opvisningshal med 5000 tilskuerpladser samt 3.300 m² administrations- og mødefaciliteter til brug for forskellige idrætsorganisationer. Idrættens Hus Vest er udformet som en 3-etagers forbygning, der med sin buede facade favner ankomstpladsen og udtrykker leg og bevægelse. Ind mod hallens foyer har forbygningen gallerigange i 3 etager, hvorfra man kan kigge ud i det 8 m høje foyerrum, der omslutter selve hallen.

 

Bygherre: Aarhus Kommune, Fritids- og Kulturforvaltningen

Arkitekt: BBP Arkitekter

Publicering: Publiceret i Arkitektur DK, 2001


Præmiering: - 1. præmie i offentlig konkurrence.

- Årets Byggeri af Fagbladet BYGGERI 2001.

- Præmieret af Aarhus Kommune for den arkitektoniske kvalitet og indpasning i

omgivelserne.

 
24. Facade day - south. JL.jpg
 
Arena-og-stadion-001.png