BBP har været totalrådgiver og arkitekt på en indbudt konkurrence, der er udført i samarbejde med Kristine Jensens tegnestue.


Arkitektonisk skabes et åbent, overskueligt byrum. Nøgleordene har været enkelhed og ro i det sammensatte byrum, og robusthed har været et parameter i udformningen af alle pladsens elementer. Tegnestuen har udformet et nyt koncept på cykelparkering og designet et stativ, der optimerer cykelparkeringen. Dommerkommiteen fandt BBP´s løsning til cykelstativ særdeles innovativ og interessant.

Forslaget arbejder med cirkulære elementer på den store åbne transit-flade. De eksisterende udluftningstårne beklædes med perforerede kobberplader og udformes som info-standere med samme minimalistiske udtryk som Stationsbygningen og de øvrige pavilloner.


Belægningen består af 3 m brede bånd, som et vævet tæppe i forskellige chaussésten, der skaber en sammenhæng mellem selve pladsen, kørebaner og fodgænger-heller. Konkurrenceprojekt med 10 indbudte internationale teams.

 

 
Eksteri+©r.jpg
 
viewE_Final.png