Nyt Campus Næstved

Læring


BBP er udpeget som vinder af totalentreprisekonkurrencen om nye faciliteter til Professionshøjskolen Absalon. Bygningen skal opføres centralt i Næstved og integreres i Munkebakken i forlængelse af VUC Næstved. Samtidig passer den sig ind i Næsveds kontekst og identitet med bygninger i rød tegl.

Det nye bygningskompleks skal rumme 1200 studerende og 80 ansatte.

Bygningen udformes som to murstensvolumener, der er skubbet ind i bakken og forbindes af en lavere mellembygning med tagterrasse ovenpå. Indgangen er placeret centralt i mellembygningen. herfra fordeler man sig til begge bygninger, der er organiseret omkring gennnemgående atrier, der trækker dagslys dybt ind i bygningerne. Der er skabt en optimal balance mellem aflukkelige undervisningslokaler og åbne læringsområder på balkonerne, så der skabes liv og aktivitet i fællesarealerne.

Byggeriet opføres med et fleksibelt byggesystem med tanke på mulige ændringer i fremtiden. Facaden udføres i røde genbrugstegl og med lette partier i gyldne alu-plader, der går i dialog med nabobygningernes facader. Byggeriet skal DGNB Guld certificeres.

Det nye byggeri skal invitere indenfor og være synligt i forhold til liv og aktiviteter. Det skal være fleksibelt og foranderligt så lokaler kan bruges til flere funktioner. Teknik og installationer udføres synligt, så det giver karakter til rummene og en forståelse af nutidigt byggeri.

 


Areal: 5000 m²

Bygherre: Professionshøjskolen Absalon

Arkitekt: BBP Arkitekter

Landskab: 1:1 landskab

Ingeniør: OJ Rådgivende Ingeniører

Totalentreprenør: C.G. Jensen