logo
< >
  • case
  • case

Ordrup Gymnasium

NY SCIENCEBYGNING OG KANTINE

Udbygning af Ordrup Gymnasium med en ny sciencebygning på 1.400 m² og en ny kantinebygning på 400 m², som signalerer nytænkning og åbenhed mod omverden.
Sciencebygningen fremstår som et attraktivt læringsmiljø med optimale rammer for flerfaglighed og fleksible udfoldelsesmuligheder, der på samme tid er præget af respekt for Ordrup Gymnasiums historie og bygningskulturelle værdier.
Bygningen opføres i 2 etager i rød tegl med en gesimshøjde, der er tilpasset den fine gamle festsal med dens stribede murværk. 
 

Alle områder har flere og gerne overlappende anvendelsesmuligheder som inviterer til forskellig brug.
Kantinebygningen udformes i én etage som en fritliggende superellipse i glas - både som transparente partier og serigraferede med isolering bagved i en varieret rytme. Fra kantinen er der udgange til det grønne område foran.
Som en vigtig del af opgaven har BBP gennemført en brugerproces med dialogmøder med forskellige brugergrupper og udvalg samt bistået Gentofte Kommune med input til lokalplanen.