logo
< >
  • case
  • case

Sciencecenter, Bagsværd Kost- og gymnasieskole

Bygherrerådgivning, program og projektforslag. Nyt sciencecenter på ca. 1000 m² til Bagsværd Kostskole, der kan danne ramme om fremtidig undervisning i naturvidenskabelige fagområder. Sciencecentret udformes som en ny fritliggende pavillon, der i sit arkitektoniske formsprog udtrykker en fascination af teknik og naturvidenskab. Visionen er at skabe et eksperimentarium, der får de unge mennesker til at se naturvidenskaben som noget spændende, nærværende og fascinerende og som dermed inspirerer dem til fremover at ville beskæftige sig med dette vigtige fagområde.

 

Mod syd etableres ATRIUM - sciencecentrets multianvendelige, dobbelthøje fællesrum med glasfacade og udsigt til boldbanen. Mod nord placeres de egentlige undervisningslokaler med tidssvarende forsøgspladser. Her er optimale arbejdsforhold med store nordvendte glaspartier og godt dagslys uden generende blænding. Bygningen udformes som et 0-energi hus med solceller og solfangere. Alle installationsføringer er samlet i en central, synlig teknikzone, hvor produktion og forbrug af vand, varme og el bl.a. kan aflæses.