logo
< >
  • case
  • case
  • case
  • case
  • case

FREDENSBORG SKOLE UDEAREALER

BBP har udarbejdet et aktivitets projekt for det naturskønne område omkring den nye Fredensborg Skole. Arealerne benyttes af både skolen til leg og undervisning samt af områdets beboere fra såvel villakvarter som plejehjem.

Det store område og de mange aktiviteter bindes visuelt sammen ved et gennemgående tema om "det hvide og cirklen".
Den hvide farve understreger naturen og dens skiftende farver. 

Projektets udgangspunkt er en 1000 meter sti. Stien er en "lysløjpe", hvor sensorer aktiverer lyset når løberen passerer, og motiverer løberen til at løbe om kap med lyset. Langs med stien er nedlagt flere punktnedslag, som rummer en vifte af funktioner, fra de meget fysisk aktive, til de mere stille.

Der er anlagt en klatreglobe der udfordrer motorikken, og fremhæver det bugtede landskab. I forbindelse med en udendørs scene er der anlagt en lyd-legeplads med slagtøj, underjordiske talerør og lydbalancaplader.

Tæt mod skoven er anlagt et ude-være sted med vandpost og udekøkken, til brug for både skolen og den lokale løbeklub.

Der er også anlagt en 600m² kombineret fiskedam og regnvandsbassin med sivbeplantning og en svungen bro.

BBP har været totalrådgiver og landskabsarkitekt.
Bygherre: Fredensborg Kommune, Lokal- og Anlægsfonden.