logo
< >
  • case
  • case
  • case
  • case
  • case
  • case
  • case
  • case

Streetmekka, Remiserne Enghavevej

To af de gamle remisehaller på Enghavevej er transformeret til et samlingssted for street kultur, så som street-basket, break-dancers, parcour og DJ-skole, for Københavns kommune.
Streetkulturen er opstået i de amerikanske storby ghettoers gader og forladte bygninger. BBPs designstrategi for ombygningen har derfor været, at bevare og underbygge stemningen af rå og forladt remisehal mest muligt. Væggene er ikke blevet malet, værn er i rå jern, gulve er asfalt og beton, alt sammen noget der gør hallerne mindre institutionelle, billigere i udførelse og åbne over for de unges egen udsmykning med maling, graffiti og klunsede møbler.

 

 

Mod gårdspladsen er hallens facaden blevet åbnet med tre store glasporte. Om sommeren parkeres portene i vandret position på den udvendige side, og danner derved en overdækket zone, der kan bruges til scene for musik etc, så forbindelsen mellem ude og inde styrkes mest muligt. Haller er opdelt i to klima zoner. De store rum for street-sport opvarmes kun til 15 gr. Glasbygningen med kontor og DJ-skole ligger inde i den store hals 15 gr zone, og kan opvarmes yderligere til normal temperatur.
Bygherre: Københavns Ejendomme. Totalrådgivning.