logo
< >
  • case
  • case

Kerteminde Havn

Indbudt konkurrence. Havnearealerne aktiveres gennem en fortætning indeholdende nye funktioner, så der opstår en multifunktionel havn i sammenhæng med byen. Sigtelinier og forbindelser etableres på tværs. Koblingen mellem by og havn indrammes af en cirkulær bevægelse, der iscenesætter et forløb af oplevelser gennem Kerteminde. Man ledes fra havnen til byen og omvendt. Bevægelsen er sammensat af fire segmenter: Marinaen, Kulturhavnen, Butiksgaden og den åbne plæne ved Nordstranden. En sammenhængende promenade langs hele havnefronten etableres.

 

 

Havneområdet bearbejdes og opdeles i fem sektioner: Kulturhavnen - Værkstedet - Båden - Boligen - Plænen. Med sin centrale placering, udsigt til fiskerihavnen og kajplads til store skibe kan her opstå et levende og attraktivt miljø. De to siloer foreslås bevaret og omdannet til hotel og udstillingsbygning. For at tilføre havnen liv og nye funktioner foreslås etableret en frontbebyggelse i 2½-3½ etager. Bebyggelsens formsprog er inspireret af gavlhuset, men i en moderne og minimalistisk tolkning. Kerteminde Kommune.