logo
< >
  • case

Dragør

Helhedsplan for Dragør Havnefront.
Projektets hovedide er at skabe en attraktiv havnepromenade, der knytter de forskellige havnebassiner sammen og som tilfører og forstærker stedets særlige oplevelsesmæssige kvaliteter. De arkitektoniske retningslinier for havnepromenadens bygninger og boligbebyggelsen afspejler de maritime omgivelser og tilstræber et moderne udtryk med respekt for og inspiration fra Dragørs havnemiljø.

Hver bygning er placeret, så der skabes et varieret forløb langs promenaden. I visse sektioner er den smal og i andre vider den sig ud til en pladsdannelse. Der er således en præcis relation mellem bygning og kajkant.
Der er i planen lagt op til en tæthed og intimitet i friarealerne, der er sammenlignelige med de størrelser, man genfinder i den gamle bydel.
Konkurrenceforslag, Dragør Kommune.